Materiale
Ruskind. Fløjlsblød og åndbar
Ruskind, også kendt som "suede" i den engelsktalende verden, er et af de grove lædertyper og er fremstillet af huder fra forskellige dyrearter. Det kommer for det meste fra tamdyr som kvæg, kalve, svin, geder og får, og noget sjældnere fra fritlevende vildt som f.eks. hjorte. Enten forarbejdes den naturligt ru bagside af læderet til velour, eller også spaltes læderet nedad, så der opstår to ru sider. Udtrykket "ruskind", som ofte fejlagtigt bruges som synonym, stammer fra det faktum, at man tidligere i langt højere grad brugte vilde huder til at fremstille ruskind. Ved at bruge kødsiden kan skader på kornsiden - f.eks. gevirskader, tornrevner eller flåtbid - skjules.
Egenskaberne ved ruskind
Udtrykket »velour« stammer fra fransk og betyder »fløjl«, hvilket præcist beskriver velourlæderets fornemmelse mod huden. Under forarbejdningen slibes læderets ru side, så der opstår en langfibret, blød og let kornet overflade. Velourlæder anvendes til sko, beklædning, handsker, tasker og små lædervarer. Egenskaberne varierer lidt afhængigt af, hvilke dyreskind der forarbejdes til velourlæder.
- Alt velourlæder er kendetegnet ved en blød, varm fornemmelse. Hos oksevelour er fibrene lidt grovere, mens kalve- og gedvelour har markant finere fibre.
- Ved god pleje er velourlæder robust og holdbart. Okse- og gedvelour er særligt slidstærkt. De egner sig derfor fremragende som overdel, for eksempel til sko og jakker. De to velourlædertyper er også betydeligt mere trækfaste end svinevelour.
- Velourlæder er takket være sin åbne porestruktur yderst åndbart, så fugt kan let ledes væk. Derfor bruges det gerne som materiale til sneakers og handsker.
- Karakteristisk for velourlæder er »skriveeffekten«. Når man stryger over overfladen, ændres fiberretningen, hvilket skaber et synligt strøg.
Nubuklæder, som også hører til de ru lædertyper, udmærker sig ved lignende egenskaber. Ved nubuklæder er det dog ikke kødsiden, men narvsiden af læderet, der slibes. Dermed bevares den naturlige narv, og den resulterende luv er betydeligt finere og endnu lidt mere fløjlsagtig end ved velourlæder.
Regelmæssig pleje er den højeste prioritet for ruskind, og det vigtigste redskab er en crepebørste. Med dens hjælp kan du ikke kun fjerne støv og snavs, men også gøre fastsiddende og fedtede områder grovere. Du kan også fjerne enkelte pletter med et viskelæder. For at bevare den åbenporede overflade og forhindre, at fibrene klæber sammen, bør man undgå plejeprodukter, der indeholder fedt eller voks. For at forhindre, at fugt trænger for dybt ind i læderet, kan du behandle ruskind med et særligt imprægneringsmiddel fra tid til anden. Materialet er dog stadig følsomt over for fugt, så dine sko, jakker eller tasker af ruskind er meget bedre hjemme i regnvejr.
Udvalgte produkter med ruskind
Flere emner
Hjorteskind fremstilles af huden fra forskellige hjortearter som kronhjort, kronhjort, rådyr, rådyr og dådyr samt elg og rensdyr. Da dyrene stort set lever i naturen på alle kontinenter, hører hjorteskind til kategorien af ruskindsarter. I modsætning til andre lædertyper er det kun tilgængeligt i små mængder, fordi jagt på hjorte er underlagt strenge regler. Det er derfor en af de sjældnere og mere udsøgte lædertyper.
Opdag nu
Læder lever. Behandling med fedtplejeprodukter gør det ikke kun smukkere, men giver det også den smidighed tilbage, der sikrer, at friktion og slid reduceres og forsinkes i materialets fiberstruktur.
Opdag nu
Garvning er den proces, hvorved dyrehud opnår sin modstandsdygtighed over for vand og forrådnelse. Proteinfibre omdannes til læderfibre - en proces, som ikke kan kopieres syntetisk. Ud over råmaterialets art bestemmer garvningstypen kvaliteten og egenskaberne af læderets slutprodukt: Læderets styrke, strækbarhed, vandtolerance, hårdhed og smidighed bestemmes i høj grad af garvningsprocessen.
Opdag nu