Frøsikre frø - som frøet, som høsten

Som man siger, høster man, hvad man sår. Egentlig en selvfølge, ikke sandt? Men hunden er begravet efter kommaet: Alt drejer sig om "hvad" og hvordan det kommer til at ske, fordi udvindingen af frø har ændret sig radikalt i løbet af det sidste århundrede. I moderne avlsbrug er kravene til frø primært blevet ændret i retning af kvantitet og ensartethed i udbyttet - aspekter som mangfoldighed, smag, egnethed til lokaliteten og frem for alt evnen til at reproducere og videreudvikle sig selv er stort set blevet tilsidesat. I modsætning hertil har forædlerne af Manufactum-frø, både blomsterfrø og grøntsagsfrø, dedikeret sig til bevarelse af den genetiske mangfoldighed og leverer frø af tidstypiske og usædvanlige sorter, der bringer farver, former og glæden ved at plante tilbage.

I tusindvis af år har det været landmændenes og gartnernes ansvar at dyrke frø til det næste haveår. En del af høsten blev altid tilbageholdt for at få nye frø, så dem igen, udveksle dem og give dem videre. De regionale sorter, der er udviklet gennem mange år, var ikke kun optimalt tilpasset til de fremherskende klimatiske forhold, men scorede også point for deres smag og visuelle individualitet. Med jagten på stadig større udbytte og profitmargener er suveræniteten over frøproduktionen - især inden for grøntsagsfrø - senest fra 1950'erne i stigende grad overgået til store forædlingsselskaber. På den ene side har dette ført til en drastisk forarmelse af sorter (i løbet af de sidste 100 år er tre fjerdedele af de kendte grøntsagssorter gået tabt), og på den anden side domineres markedet i stigende grad af hybrideracer, der ikke længere er frøbestandige: Højtydende atleter inden for frø, men som har skudt alt deres krudt efter kun én sæson og skal erstattes af en ny generation det næste år. Selv om man normalt stadig kan få nye frø fra frugterne af en sådan første såning - ved man aldrig præcis, hvad der vil vokse af dem, fordi sorten deler sig i forskellige former. Dermed forhindres forædling fra starten, og landmænd og gartnere er tvunget til at købe nye frø det følgende år. Det er godt for industrien, dårligt for avleren og den naturlige udvikling af sorterne.

Det er ikke tilfældet med frøene fra vores tyske og engelske opdrættere. Mens udbuddet af gamle og regionale sorter ofte er sparsomt andre steder, sørger disse virksomheder for, at de er tilgængelige for hjemmegartnere i al deres mangfoldighed - naturligvis frøstabile og dermed reproduktionsdygtige. Dette fremmer ikke blot mangfoldigheden på tallerkenen og i blomstervasen, men gør det også muligt for folk selv at blive aktive i frøavl: til bevarelse af historiske sorter og - med årene - muligvis også til skabelse af nye sorter.

Uanset om det er salaten "Forellenschluss", mariehønevalmuen, tomaten "Tropfenförmige von Linosa" , radisen "Brauner Fridolin", den sibiriske natviol eller alle de mange andre sorter, der ikke kun fortryller med deres smukke navne, men også med deres gode smag, lange høsttider, betagende udseende og hårdføre natur - kedsomhed er umulig. Man høster, hvad man sår - det gælder også for frøene i Manufactum-serien. Men ikke kun i det første år, men også i det andet, tredje og alle de efterfølgende år. For dem, der ønsker at beskæftige sig mere intensivt med dyrkning af nye frø, anbefaler vi Seed Gardening Handbook. På Manufactum Gartenjahr findes der også mange flere tips om frø.