Emne
Faste frø – som frøet, så høsten
I folkemunde siger man: Man høster, hvad man sår. Det er jo egentlig indlysende, ikke? Men det er netop det, der er problemet: Det hele drejer sig om det »hvad« og hvordan det kommer i stand, for frøproduktionen har ændret sig radikalt i løbet af det sidste århundrede. I en tid med moderne avlsvirksomheder er kravene til frø især skiftet i retning af udbyttets mængde og ensartethed – aspekter som mangfoldighed, smag, egnethed til bestemte vokssteder og frem for alt evnen til formering og videreudvikling er i vid udstrækning blevet tilsidesat. Producenterne af frø fra Manufactum, både blomster- og grøntsagsfrø, har derimod forpligtet sig til at bevare den genetiske mangfoldighed og leverer frø af velafprøvede og usædvanlige sorter, der bringer farver, former og glæden ved at plante tilbage.
Så tvivl. Om arveløse F1-hybrider.
I tusinder af år var det bønderne og gartnerne, der stod for dyrkningen af frø til det kommende haveår. Man lagde altid en del af høsten til side for at skaffe nye frø, så man kunne så dem igen, bytte dem og give dem videre. De regionale sorter, der var udviklet gennem mange år, var ikke blot optimalt tilpasset de gældende klimaforhold, men udmærkede sig også ved deres smagsmæssige og visuelle særpræg. Man høstede bogstaveligt talt frugterne af sit eget arbejde.
I jagten på stadig større udbytter og fortjenstmargener er kontrollen over frøproduktionen – især inden for grøntsagsfrø – senest siden 1950’erne i stigende grad flyttet over i hænderne på store avlsvirksomheder. Det førte på den ene side til en drastisk forarmelse af sorterne (i løbet af de sidste 100 år er anslået tre fjerdedele af de kendte grøntsagssorter gået tabt), og på den anden side domineres markedet i stigende grad af hybridforædlinger, der ikke længere er frøfaste: De er så at sige eliteatleter inden for frøverdenen, men efter blot én sæson har de brugt al deres krudt og skal erstattes af en ny generation det følgende år. Man kan ganske vist som regel stadig udvinde nye frø fra frugterne af en sådan første såning – men man ved aldrig helt præcist, hvad der vil vokse frem, da sorten splittes op i forskellige former. En efteravl er således forhindret fra starten, og landmænd og hobbygartnere er tvunget til at købe nyt frø det følgende år. Godt for industrien, dårligt for dyrkerne og sorternes naturlige udvikling.
Det svære valg. Om ensformigheden inden for frø.
Hvert år stiller mange sig det samme spørgsmål: Hvad skal der sås denne sæson? Uanset om det drejer sig om grøntsags- eller blomsterfrø, står man foran hylderne med farverige frøposer i havecentret og kan, trods det umiddelbart omfattende udvalg, ikke undgå følelsen af, at man får solgt det samme ti gange, blot i anden emballage. Tilsvarende er frøene ofte blot betegnet med »agurk« eller »gulerod« på en meget skabelonagtig måde. Hvem interesserer sig egentlig for detaljer? Tilføjelsen F1, der angiver, at frøene er hybridkrydsninger – og som faktisk ville være interessant – forbliver som regel blot en uforståelig forkortelse. Og sådan blomstrer og spirer det sommer efter sommer i uovertruffen ensartethed i landets haver. Det lover måske en god høst, men det lover lige så meget kedelighed. Og efter et år står man igen i havecentret, for frøets livscyklus er jo begrænset.
Så succes. Høst mangfoldighed. Frø hos Manufactum.
Sådan er det ikke med frøene fra vores tyske og engelske avlere. Mens udbuddet af gamle og regionale sorter andre steder ofte er sparsomt, sørger disse virksomheder for at gøre dem tilgængelige for haveejeren igen i al deres mangfoldighed – naturligvis som faste sorter og dermed egnet til formering. Det fremmer ikke kun mangfoldigheden på tallerkenen og i blomstervasen, men giver også mulighed for selv at dyrke frø: til bevarelse af historiske sorter og – med årene – eventuelt også til skabelsen af nye.
Hvad enten det er bundsalat ’Forellenschluss‘, mariehønsvalmue, tomaten ’Tropfenförmige von Linosa‘, radisen »Brauner Fridolin«, den sibiriske natviol eller alle de mange andre sorter, der ikke kun fortryller med smukke navne, men også med god smag, lange høstperioder, betagende udseende og robust karakter – kedsomhed er udelukket. Man høster, hvad man sår – det gælder også for frøene i Manufactums sortiment. Men ikke kun i det første, men også i det andet år, i det tredje ligeledes og i alle de efterfølgende år.