Fagus. Trælegetøj fra overbevisning

Allerede i 1969 grundlagde den tyske Caritasforening "Beschützende Werkstatt" Büngern-Technik for handicappede mennesker i Rhede-Büngern. I begyndelsen producerede de ansatte snore og konfektionerede klude. Fra begyndelsen var der stor efterspørgsel efter deres arbejde, Büngern-Technik voksede med ordretilgangen, antallet af medarbejdere steg, lokalerne blev udvidet og udbygget igen og igen. Det afgørende skridt blev taget af Caritasforeningen, da den i 1981 overtog en trælegetøjsfabrik - og dermed lagde grundstenen til Fagus-mærket. Navnet er ikke tilfældigt. Hvis du i dag holder et Fagus-trækøretøj i hånden, er det første, du bemærker, at det er solidt. Det skyldes ikke kun størrelsen - Fagus fremstiller også små stykker legetøj til de yngste hænder - men også materialet: På værkstedet forarbejdes kun træ af den hjemmehørende rødbøg (Fagus sylvatica). Det er derfor, at en ven, der er gartner, foreslog mærket Fagus, som er det latinske slægtsnavn for bøgetræet. Kobberbøgen, som er det mest almindelige løvtræ i Centraleuropa, er et naturligt råmateriale, der hele tiden vokser efter og ikke kræver lange transportveje. I legetøjsindustrien er det enormt hårde og stærke kobberbøg blevet det mest anvendte træ - selv om man bør kende til dette træs særpræg. Det kortfibrede røde bøgetræ er en lille diva og er kendt for, at det kan lide at få sit eget liv, det arbejder meget og har tendens til at bøje sig. Det er derfor mindre velegnet som konstruktionstræ, men til holdbart og robust trælegetøj er det perfekt takket være dets hårdhed og styrke. Fagus forarbejder ovntørret træ, som i hvert trin af processen bliver gennemgået igen - eller rettere sagt: kontrolleret for revner og årer.

Generelt er det glæden, der kan ses overalt, som også bærer os med. Uanset om det er i maskinhallen eller i malerværkstedet, om det er i monteringen eller i slutkontrollen og pakkeriet: Medarbejderne har tydeligvis glæde af deres arbejde, der bliver joket og grinet meget, og igen og igen bliver vi tilkaldt, fordi Susanne eller Thomas eller Stefan gerne vil vise os deres arbejde. De er alle åbenlyst glade for vores interesse for deres håndværk. For det er ægte tømrerarbejde, som de viser os. Så dygtigt, at der ikke engang er brug for metaldele som skruer eller søm til at samle komponenterne. I stedet bliver tømmeret skævt skåret, dyvlet (med trædyvler, naturligvis) og limet sammen. Gerd-Josef inviterer os til at se nøje efter, mens han arbejder med en slibesvamp på en hjullæsser, igen og igen, indtil han beslutter, at den nu er glat og ren nok. "Men den er lige blevet malet?" spørger vi forundret. For få minutter siden så vi Alfred sprøjte vandbaseret lak på med en sprøjtepistol og forsigtigt lægge de lakerede dele på en sigtebakke til tørring: "Ja, selvfølgelig, og det er her, bøgetræets særlige kendetegn kommer frem igen: De korte fibre rejser sig efter lakering, så træets overflade føles lidt ru igen. Det er derfor, vi sliber igen og lakerer igen. Nogle trædele går også ind i vibrationsmaskinen." Vibrationsmaskinen? Det viser sig at være en såkaldt vibrations-slibemaskine. Karret er fyldt med et granulært slibemiddel (som ligner groft grus for vores lægmandsøjne), som rystes grundigt. Træstykket bliver simpelthen lagt ind, trukket under overfladen af rystelserne som i en strøm af slibning, og mens det dykker ned, bliver det bogstaveligt talt poleret af slibemidlet. Men hvordan finder man det igen? Hülsbrink griner. "Den kommer op igen af sig selv. Caroline holder nøje øje med karret og griber det, da det dukker op igen. I øvrigt får vi at vide, at vibrationssliberen også kan bruges til lakering: "Det kaldes tromlelakering. Den er ideel til små træprodukter som Fagus Minis.

Opgaver, der udføres med omhu og omhu, som det er et håndværk. Med viden og ekspertise, når gruppelederne, der er uddannet i håndværk og pædagogik, vejleder og støtter arbejderne. Uden spyt, men med tålmodighed, lim, træpiller og en smule rysten i ny og næ. Og i sidste ende er der ikke kun tale om et smart designet, solidt bygget og yderst robust trælegetøj, men fra start til slut er der mennesker bag det, som har en plads i livet og i vores midte, som tager ansvar og gør noget meningsfuldt - ikke på trods af deres handicap, men med det. De arbejder stolt og som regel med stor glæde, så du og dine børn kan mærke træets fløjlsbløde overflade, se på de naturlige årer og sidst, men ikke mindst, opleve den langvarige funktionalitet af Fagus-trælegetøj. Georg Hülsbrink efterlader os kun med én ting til sidst: Så robust som et Fagus-trælegetøj er, så gør det ondt i hans sjæl, når han ser det ligge i regnen. Selvfølgelig kan legetøjet repareres, de enkelte dele, selv tovførerne kan udskiftes, selvfølgelig er bøgetræ meget tæt og robust - men det er ikke skabt til en permanent tilværelse udendørs. Dine børn kan til enhver tid lege med det på græsplænen og i sandkassen, men om aftenen skal legetøjet tilbage i huset. Så kan du trygt regne med, at dit Fagus-trælegetøj vil inspirere til fantasifuld leg i mange generationer fremover.