Materiale
Denim
Vores tøj fremstillet af rå denim viser egenskaber, som jeansbrugere i dag næppe kender: Det stærke stof stammer oprindeligt fra USA i begyndelsen af 1930'erne, hvor denimtøj stadig udelukkende blev brugt til arbejdsbrug. Man kan ikke kun se denne oprindelse på vores tøj, man kan også mærke den: Den rå denim er i begyndelsen stadig meget ru, næsten som et bræt, men efter nogen tids brug tilpasser den sig kroppen. Vores sortiment omfatter også talrige beklædningsgenstande af "tamere" denim.
Fra den californiske guldfeber til japansk perfektion
Jeans, dvs. bukser af denim, blev født i 1873 i den californiske guldfeber og begyndte derfra en verdensomspændende sejrsgang som næppe noget andet beklædningsgenstand. Og ingen andre bukser har i tidens løb frembragt så mange forskellige pasformer, snit og designs som jeans. Det er kun en sidebemærkning, at deres opfinder, den bayerske emigrant Levi Strauss, oprindeligt brugte braunlærred som materiale til de slidstærke bukser. For det erstattede han snart med et stærkt, ufarvet bomuldsstof, som han importerede fra Frankrig - nærmere bestemt fra Nîmes, hvor denim har fået sit navn. Som et varemærke farvede han arbejdsbukserne, der blev fremstillet af det, med indigo. De robuste og komfortable bukser appellerede snart til arbejdere, landmænd og skovmænd såvel som guldgravere. Resten er historie - og den er værd at tage et kig på.
Tilbage igen: rå denim
Disse tidlige jeans blev alle fremstillet af rå denim, andre forarbejdningsstadier fandtes endnu ikke. Stoffet, som blev farvet mørkeblåt med indigo og hverken kemisk eller fysisk behandlet, var stift, bræddelignende hårdt og blev kun blødere ved brug med tiden. I dag oplever denne oprindelige rå denim en renæssance. Bukser, der er fremstillet af den, hører til high-end-sektoren i jeansbranchen, og entusiaster taler om væverierne, som vinkendere taler om de bedste vinhuse. Den berømte rå denim, som Tellason bruger, kommer f.eks. fra White Oak Mill i North Carolina, hvor den væves på traditionel vis på gamle "flying shuttle"-væve. Men selv inden for den højeste disciplin af rå denim er der afvigelser.
Japan Denim by Blaumann
Denim fra Pike Brothers
Japan Denim fra Tellason
Denim perfekt: fra Japan
Hvis du vil nå helt til tops, skal du vende blikket mod Japan. Det magiske ord der er Kibata. Det står for en rå denim, der er uden sidestykke. For at forstå dette stof i detaljer skal man kigge tilbage. Japan begyndte relativt sent at væve denim. Men også her blev det tydeligt, at japanerne er mestre i perfektion. Hvert trin udføres med den største ekspertise og opmærksomhed på detaljerne, intet er overladt til tilfældighederne, for vævning af denim betragtes som en kunst, hvor der hverken må spares på udgifter eller anstrengelser. Garnerne til Kibata er ringspundet af den bedste (og dyreste) langstakket bomuld på markedet. Ringspundet garn har såkaldte slams (groft oversat som fortykkelser). De giver det senere stof en karakteristisk struktur, og brancheeksperter er enige om det:
Denne struktur er ikke så perfekt i noget andet garn som i det japanske. Dertil kommer de gamle, langsomt bevægelige skyttelvæve i perfekt stand, som muliggør en mesterlig ensartethed i vævningen, der lever op til de høje standarder. Og mens sådanne stoffer andre steder kun er blevet brugt igen i nogle få år, har de japanske virksomheder altid holdt fast ved den manuelle produktion og vævet stofferne uafhængigt af modetrends. Den dag i dag er produktionsmængden lille, og størstedelen forbliver på det japanske hjemmemarked. Her og der kan man dog også finde jeans fremstillet af japansk denim. Blaumann bruger f.eks. en 15 oz japansk denim til sine jeans.
Det med vasken
Hvis du blot er på udkig efter rå denim af høj kvalitet, kan du også finde det andre steder, f.eks. i Tyrkiet. Her er gamle skyttelvæve stadig i brug, og denim fra dette land anvendes f.eks. af Pike Brothers. Langt de fleste jeans, der produceres i dag, er ikke fremstillet af rå denim. De gennemgår mange forskellige processer under produktionen, som påvirker stoffets følelse, udseende og strækbarhed. Nogle gange er der mere, andre gange mindre kemi involveret. Det sidste trin er altid vask, hvor der normalt bruges meget vand. Det er her, at de fleste unge jeansmærker, der er engageret i bæredygtighedstanken, kommer ind i billedet. Mærket Goodsociety fra Hamborg vasker f.eks. sine jeans uden klor og andre miljøskadelige stoffer. I moderne vandbehandlingsanlæg opsamles, renses og genbruges en stor del af procesvandet, hvorefter det konstant returneres til produktionskredsløbet. Energi- og vandforbruget holdes således så lavt som muligt gennem hele processen.