Efterårets nedfaldne blade er en naturlig vinterbeskyttelse for planter og jord, da de danner et beskyttende, varmende og desuden nærende lag gennem nedbrydning. Det bør derfor efterlades mellem stauder og buske, men fjernes fra græsplæner eller fortove og komposteres.

**1. redskaber: løvkost (viftekost), evt. gaffel til ophobning af bunker af blade og kompost, evt. plæneklipper (rundklipning), havesaks til findeling af andre kompostmaterialer. 2. tilbehør: løvkomposter, andre kompostbeholdere, affaldssække til syge blade, opsamlingsbeholdere, tætsiddende arbejdshandsker. 3. komposttilsætningsstoffer: Algekalk, stenmel, hornmel, hornspåner, evt. kompostaccelerator, andre kompostmaterialer til opbygning af blandet kompost (grønt afklippet materiale, afgrøderester, græsklip, græsplæneafklip, flækkede kviste eller køkkenaffald).

• Lad ikke nedfaldne blade ligge på plænen for længe, men fjern dem regelmæssigt. Under bladene ville græsset blive gult på grund af lysmangel og rådne på grund af iltmangel. Det er bedst at trække bladene under træer og buske og sprede dem der som et beskyttende mulchlag eller lægge dem på komposten - Fjern regelmæssigt blade fra ofte benyttede stier på din egen ejendom og om nødvendigt fra tilstødende fortove. Lad nedfaldne blade blive liggende mellem stauder og buske**, og for stauder skal de kun fjernes, før der kommer nye skud om foråret. Saml sygt løv (f.eks. under frugttræer eller kastanieblade, der er angrebet af minérmøl) i poser og fjern det fra haven - I et stille hjørne af haven samler du en bunke blade (blandet med noget beskæring), som kan tjene som vinterkvarter for pindsvin og forskellige nyttige insekter.
• Når du komposterer, skal du være opmærksom på de forskellige rådningstider:** Bladene fra frugttræer, prydbuske, lind, ask, ask, ahorn, birk eller hasselnød producerer allerede inden for et år en fin bladhumus, ** mens bladene fra valnød, eg, kastanje, bøg eller platan har brug for betydeligt længere tid**, da garvesyre, voksbelægninger eller et højt syreindhold hindrer råddannelsen.

• Striml små mængder blade, der er vanskelige at nedbryde, ved hjælp af en plæneklipper (rundklipning med opsamlingskurv)** Mikroorganismerne har så en større overflade at angribe til nedbrydning, og bladene nedbrydes hurtigere. Ekstremt faste blade, f.eks. fra platantræer, bør ikke lægges på kompostbunken**, men samles separat i et hjørne på store parceller og dækkes med beskæringsmateriale eller fyldes i sække og bortskaffes.
• Ellers skal der altid lægges blade på komposten på skift med andre materialer (afgrøderester, visne sommerblomster, græsklip, flækkede kviste, køkkenaffald) for at forbedre forrådnelsesprocessen. Strø lidt algekalk, stenmel eller hornspåner og grov kompost mellem lagene. Dæk den færdige kompostbunke med græs, halm eller blade. Komposten skal være løs og fugtig.
• Læg speciel bladkompost i lag som følger: Bland løvblade, helst fra forskellige træarter. Grønt materiale (f.eks. strimlede brændenælder) kan også blandes i. Hæv i lag på ca. 30 cm, bland kompost eller stenmel og husdyrgødning (gødning, hornmel) og om nødvendigt også en kompostaccelerator. Om foråret skal du omplante den stærkt sammenfaldne bunke. Efter et par måneder (afhængigt af vejret) vil der være udviklet en meget god, mørk jordbund; halvt rådne blade er et glimrende materiale til nedmuldning.