Princippet har været kendt i tusinder af år. Et kar lavet af lavbrændt, porøst ler graves ned i jorden og fyldes til randen med vand. Så snart leroverfladen er mættet, frigives den oplagrede fugt til omgivelserne efter behov. Det betyder, at du kan sikre, at dine planter får vand selv på varme, tørre sommerdage - uden at skulle tilslutte haveslangen eller fylde vandkanden hver aften. Med sin fremspringende pæreform er denne version af vandkanden primært beregnet til brug i åbne bede. Den er nem at installere: Vælg et sted i nærheden af de planter, som du har brug for at vande meget ofte. I køkkenhaven er det f.eks. tomater, agurker og courgetter. Grav potten ned, så den smalle ende inklusive åbning og låg ikke stikker mere end en eller to centimeter op af jorden, og sæt låget på, når du har fyldt vand på, så indholdet forbliver rent. For at starte vandingseffekten kan det være nødvendigt at vande det omkringliggende område grundigt først. Når jorden begynder at tørre ud, vil der løbe vand ud af lerkrukken - altid kun så meget, som der er brug for i det øjeblik for at genoprette balancen. Når dette er opnået, stopper vandstrømmen, og cyklussen starter forfra.

Planterne nyder godt af denne gamle idé om at bruge en lerpotte (spansk "olla") til vanding, da de primært får deres vandforsyning i rodområdet. Det stimulerer desuden rodvæksten - og jo mere stabile og sunde en plantes rødder er, jo mindre modtagelige er dens blade, blomster og frugter. Og jo dybere rodsystemet forgrener sig nedad, jo mere tørkeresistent bliver de overjordiske dele af planten. En anden fordel: Denne vandingsmetode tiltrækker generelt færre snegle, fordi jordoverfladen i bedet forbliver stort set tør. Da planternes blade heller ikke kommer i kontakt med vand, er bladene næppe modtagelige for svampesygdomme i løbet af sæsonen. Generelt resulterer vanding nedefra i målbart mindre fordampning og nedsivningstab end traditionel vanding. Det betyder, at du endda kan spare på vandet. Vores tip: Dæk bedene med et ekstra lag barkflis, f.eks. græsafklip, brændenældeblade eller strimlet materiale, for at holde på fugten i jorden endnu længere.