Det er først ved nærmere eftersyn, at man bemærker det: Mønsteret af gule blade og lilla bær er broderet. Broderigarnet af uld er flettet til en fin, lang fletning og broderes tæt på underlaget (af bomuld). Dette sker ganske vist ved hjælp af en symaskine, men hvert betræk skal alligevel føres manuelt under nålen, så broderimønsteret til sidst kan fremstå af det tynde uldgarn. Derfor er ingen broderier ens; hvert betræk er et unikt stykke og adskiller sig en smule fra produktbilledet. De to sider af pudebetrækket er også forskellige: Mens den farvede, broderede side føles varm og struktureret på grund af ulden, har bagsiden ikke kun en lidt lysere, kraftigere blå nuance, men også den glatte overflade af det bomuldsvæv, der er vævet i linnedbinding. Pudebetrækket er udført med en kantbånd af bomuldsstof hele vejen rundt, der omkranser broderimønsteret som en ramme og sikrer formstabilitet.

Mønsteret er skabt af Eri Shimatsuka. Den japanske tekstildesigner har boet i Finland siden 2007 og lader sig gerne inspirere af naturen og de små begivenheder i hverdagen. Dette afspejles også i broderiet på pudebetrækket, hvor Eri Shimatsuka på legende vis indfanger den mystiske atmosfære i en finsk blåbærskov.

Hvem kender ikke det farverige finske kludetæppe - men dets opfinder Eija Rasinmäki er mindre kendt. Lige siden hun fik en væv i gave af sin mor, som selv var væver, har hun været begejstret for tæppevævning og har senere gjort sin passion til et erhverv. Helt fra begyndelsen, tilbage i 1970, brugte hun genbrugsbomuld eller vævede af rester - længe før begrebet upcycling blev opfundet. Sammen med sin mand grundlagde hun Finarte i 1985 for at kunne tilbyde billige tæpper af høj kvalitet, der var produceret på en ressourcebevarende måde. I begyndelsen designede hun selv alle sine tæpper, men nu arbejder hun sammen med en række forskellige designere. Den røde tråd i hendes design er kombinationen af traditionelt finsk vævehåndværk og moderne finsk design.

Siden 1990'erne har Finarte fået sine tæpper fremstillet i Indien, en bevidst beslutning til fordel for produktionsstedet: Hvor bomulden dyrkes, forarbejdes og upcycles, skal den også væves. Virksomheden får kantrester, produktionsoverskud og afskæringer fra tekstilindustrien, genbruger dem og væver dem derefter til tæpper. Det sparer omkring 11.000 liter vand pr. kg genanvendt bomuld - den mængde, der skulle bruges til at producere et kg frisk bomuld. Ved upcycling bliver en lang række bomuldsrester, mest fra tøjindustrien, strimlet til fibre og spundet til nyt garn. Ud over genanvendt og upcyclet bomuld bruger Finarte andre naturlige materialer som jomfruuld, jute og læderrester, og siden 2018 har de også produceret tæpper af PET-materiale fra genanvendte plastflasker.

Pletter på lyst tøj, møbler og andre genstande er mulige.