Trædrejning og drejning, udskæring og slibning ligger ham i blodet: Wolfgang Werner kommer fra en veletableret familie af legetøjsfabrikanter i Seiffen. Historiske modeller tjener som inspiration til hans mekaniske trælegetøj, hvis konstruktion viser, at Werner oprindeligt havde en karriere som ingeniør i tankerne. Nu er han imidlertid blevet en erfaren legetøjsfabrikant, under hvis hænder - og hans medarbejderes - de perfekt afbalancerede gyngefigurer bliver skabt. Kun lokale træsorter - som bøg, ahorn, birk og gran - bliver omhyggeligt drejet, slebet og til sidst malet i hånden. Derefter er de klar til at opfylde deres dekorative formål fra alle tænkelige (møbel)kanter og sprede en munter julestemning.

At den berømte trækunst udviklede sig i det oprindeligt skovrige Erzgebirge, skyldes ikke kun materialets tilgængelighed. Kunsthåndværket blev endnu vigtigere, da den lokale mineindustri hurtigt mistede sine ressourcer og sin rentabilitet. Dette hul blev udfyldt af folkekunsten, som stadig var præget af minedrift - ikke mindre end julen - med talrige motiver. Et center for trækunst udviklede sig omkring Seiffen, hvor en af de første specialiserede handelsskoler blev grundlagt i 1853 for at fremme kunsthåndværk. I det såkaldte legetøjshjørne producerer små og store håndværksvirksomheder den dag i dag klassikerne inden for folkekunsten i Erzgebirge: fra bøjledyr og rygere til minearbejderfigurer og nøddeknækkere, lysbuer og bevingede pyramider.