Med "spidsen" i den øverste ende er det den tætteste formelle lighed med pærens oprindelige design, hvilket er grunden til, at den undertiden kaldes en Edison-lampe.

Det, der ved første øjekast ligner en glødetråd i disse lyskilder, viser sig ved nærmere eftersyn at være en kompleks konstruktion: Et såkaldt substrat (en glasbærer) er tæt dækket med et stort antal små chipdiodepar, over hvilke der er et fluorescerende lag, der hovedsageligt består af fosfor.

Disse LED-glødelampers forbløffende formelle nærhed til klassiske glødelampetyper har ikke kun optiske, men også meget håndgribelige tekniske årsager. For det første fordi de kan bruges i alle armaturer med standardfatninger. For det andet fordi de har samme udstrålingsvinkel som klassiske glødelamper. Og sidstnævnte er det grundlag, som lysdesignet i de fleste armaturer, der er i brug, blev konstrueret på. LED-glødelamperne erstatter derfor fuldt ud eller overgår endda deres forældede forgængere i alle henseender.