De dage er for længst forbi, hvor alle tæpper hver uge blev taget med ud i baggården eller haven for at blive banket med en tæppebanker over en tæppestang eller om vinteren lagt "på hovedet" i sneen - afhængigt af tæppets størrelse et meget anstrengende og hørbart foretagende. Med opfindelsen af støvsugeren har tæppebankeren måske mistet sin betydning her i landet, men den er langt fra uddød. I tilfælde af strømafbrydelse og som alternativ til støvsugeren er den stadig et effektivt husholdningsredskab til at banke ikke bare tæpper, men også uldtæpper og dyner. Desværre er der en ulempe ved at støve af på denne måde: Tæppestænger er ikke længere så nemme at finde.

Desværre kommer vores tæppepisker ikke fra Tysklands tidligere centrum for tæppepiskeri (1840 til ca. 1985), Neuensee i Franken, hvor produktionen måtte indstilles på grund af et betydeligt fald i efterspørgslen. Men den er lige så klassisk lavet som dengang: Den er lavet af bare tre lange rattan-stængler, der er trukket igennem i ét - i fagsprog kaldes det at trække, ikke at væve. Det solformede hoved giver en stor overflade til effektiv rengøring. Håndtaget er tæt omviklet med rattan i toppen, og en metalbøsning omslutter rattanenderne i bunden. Hver tæppebanker er vævet i hånden og er derfor lidt forskellig: Rattan er nogle gange tyndere, andre gange tykkere, den kan være meget stiv eller nogle gange lidt mere fleksibel.