Ren dunkvalitet ville ikke give mening for en pude: dunenes filigranstruktur er ekstremt luftig, men har ingen støttekraft - det trætte hoved ville synke ned i puden uden støtte og uden at blive holdt fast. Derfor består kun en del af fyldet i disse puder af dun. Betrækket er lavet af en tæt, hvid bomuldstwill med piping.

Når folk vil sove varmt, griber de ud efter en dyne. Det skyldes, at dun og fjer er uovertrufne med hensyn til varme, blødhed og lethed - hvis de er de rigtige: Kun dun og fjer fra vandfugle som ænder og gæs egner sig som fyld i dyner. Dun fra voksne gæs har en større volumen og varmer endnu mere end andedun - med undtagelse af de ædle edderdun. De fine gåsedun er meget luftige - hvis man er tålmodig nok, kan man presse 2.000 gåsedun ned i et fingerbøl; når trykket slippes, udvider de sig straks til deres oprindelige volumen igen. Intet andet fyldmateriale kommer i nærheden af denne luftighed og dermed evnen til at fastholde og udveksle luft. Luften mellem dunenes fine grene giver varmeisolering og den ønskede varme. Den transporterer også fugt væk ved at cirkulere.

Gode gåsedun er dog sjældne: En gåsefjer indeholder kun omkring 25-40 gram dun, og alene til en dyne skal der bruges mellem 500 og 1.000 gram. Nogle opdrættere forsøger derfor at øge det lave udbytte ved at plukke dyrene flere gange, hvilket påfører dem ubeskrivelige pinsler. Det er derfor vigtigt at se nærmere på, hvor dunene og fjerene kommer fra, og under hvilke forhold gæssene opdrættes og plukkes. Dyrene skal holdes under artstilpassede forhold - og da smertefri plukning ikke er mulig, skal det ske efter slagtning. Vi har fundet en gård i Bayern, som udelukker levende plukning og fældning. Fjerene og dunene til dynerne og puderne i vores sortiment kommer fra denne gård. Den familiedrevne fjerkræfarm opdrætter primært gæs til kødproduktion. Gæssene fodres med korn, som gården selv dyrker, og som ikke tilsættes vækstfremmere, hormoner, antibiotika eller anden medicin. Endelig har gården også et slagteri, som eliminerer lange transportruter for dyrene. Først efter slagtningen bliver dyrene plukket, og de resulterende dun og fjer bliver videreforarbejdet.