Sammen med magnolier og åkander er pæoner (også kendt som peoner) blandt de ældste blomstrende planter på jorden; de opstod for mere end 100 millioner år siden. Vi har samlet nogle sjældne, ofte historiske sorter, da de som regel er særligt kraftige og robuste. De er mindre følsomme over for majregn og stærke forsommervinde, og de har en overdådig duft. Pæoner blomstrer normalt fra det andet år og er velegnede til snitblomster fra det tredje år. Velplejede planter kan blive over 50 år gamle.

Disse pæoner stammer fra det gamle Kina, hvor de blev nævnt så tidligt som 460 f.Kr. Den oprindelige form var mælkehvidblomstret og - som de fleste af dens efterkommere - stærkt duftende.

De langtidsholdbare staudepæoner kan vokse på samme sted i 20 år, men på et tidspunkt vil deres vilje til at blomstre aftage. Så er september/oktober det ideelle tidspunkt at dele de ældre stokke: Buskene skæres tilbage, graves op og deles med en kniv eller spade, så hver sektion har mindst 2-3 knopper til ny vækst. Plant dem derefter fladt igen.