Der findes mange solure, som man kan bruge til at bestemme tiden på sit eget sted. Men hvordan ser det ud, når solen for længst er gået ned? Det er her, det langt mindre kendte solur kommer ind i billedet. Med dets hjælp kan lokal tid (dvs. soltid) også bestemmes om natten. På den nordlige halvkugle har man gjort det i århundreder ved hjælp af Polaris - en af de klareste stjerner på den nordlige halvkugle - og stjernen Kochab, som findes i samme stjernebillede (Ursa minor).

Det særlige ved vores stjerneur i massiv messing og stål er, at bagsiden giver dig mulighed for at se, hvad klokken er om natten, selv når du befinder dig på den sydlige halvkugle. Indtil nu har funktionen af sådan et stjerneur været begrænset til den nordlige halvkugle, men siden 2023, takket være den australske forsker Tony Sprent, kan konstellationerne på den sydlige himmel om natten også bruges til at bestemme den lokale tid: For at gøre det skal du tage sigte på Sydkorset og stjernerne Alpha og Beta Centauri i stjernebilledet Kentauren.

I øvrigt kender man ikke den nøjagtige dato for opfindelsen af Nocturlabium-stjerneuret; den ældste kendte skriftlige henvisning til et sådant apparat stammer fra 1295. Vores Nocturnal-stjerneur følger en historisk model fra 1570; det kan findes på British Museum i London.

Bemærk, at stjerneuret skal omregnes til den aktuelle lokale tid. For at gøre dette skal tidsligningen anvendes, sommertiden korrigeres, hvis det er nødvendigt, og længdegraden justeres. Den vedlagte vejledning forklarer kort, hvordan dette gøres, og hjælper dig selvfølgelig også med at finde og sigte efter de nødvendige pegestjerner på himlen ved hjælp af tydelige små illustrationer.