Blyanten af metal går tilbage til sølvblyanten, som allerede var kendt i den romerske oldtid og blev brugt i stor stil som tegneredskab i hele middelalderen. I det 15. århundrede oplevede den sin storhedstid i hænderne på bl.a. Leonardo da Vinci, Albrecht Dürer og Hans Holbein. Blyanten skaber linjerne på papiret ved hjælp af en metalslibning, der er så fin, at den næsten ikke slides under brug. Hvis det er nødvendigt, kan man dog spidse den forsigtigt med sandpapir. Når en streg først er tegnet, kan den lige så lidt slettes som et skrevet ord. Blyanten træner derfor både præcis iagttagelse, når man tegner, og gennemtænkt formulering, når man skriver. Metalblyanten skriver på alle typer papir, også hvis det er fugtigt. Men hvis den falder på sten, betongulv eller lignende, går den i stykker.