Et par fugle. Begge står på bevægelige metalfjer, og halefjerene er klippet af de fineste glasfibertråde og sat på.

Glaspusterne i Lauscha plejede at kalde de figurative glasdekorationer, der blev blæst i todelte negative forme "før lampen", for et spørgsmål om form. I dag som dengang er lampen gasbrænderen, hvis flamme holder glasset tyktflydende og formbart. De anvendte forme er også de samme som dem, der blev brugt for 100 eller 150 år siden. De er som regel lavet af keramik og skal håndteres med omhu, for for at bevare dem - og ikke overophede dem under brug - skal formene køles forsigtigt ned igen med jævne mellemrum. Det betyder, at der ikke kan blæses mere end 150 figurer eller ornamenter på én gang. Kun udgangsmaterialet er anderledes end tidligere, for i stedet for glasrør, der er trukket specielt til dette formål, bruges der nu præfabrikerede kolber af farveløst sodakalkglas.

Dyrefigurer og især fugle som allegorier på menneskelige egenskaber har traditionelt fundet deres plads på juletræet. Ifølge historien skulle mindst en han- og en hunfugl symbolsk mødes. Men i praksis er den kompakte fuglekrop simpelthen meget velegnet til at blive blæst ind i forme. Den fine fugls næb kan så frit forlænges til den ene side af glaskolben og halefjerene fastgøres til den anden. De var næsten altid lavet af klippet glassilke, og det var først i det 20. århundrede, at rigtige fuglefjer kom på mode.