En stor klassiker til de mindste: Den lille version af bordstellet designet af Egon Eiermann vokser med barnet, da det kan justeres i højden. Bordpladen kan skrues fast på bordstellets støttestænger ved hjælp af det medfølgende tilbehør.

Egon Fritz Wilhelm Eiermann, født i Neuendorf nær Berlin i 1904, anses for at være en af de vigtigste tyske arkitekter i efterkrigstidens modernisme. Hans boligbyggerier fra 1930'erne, lommetørklædevæveriet i Blumberg i 1951, Matthäuskirken i Pforzheim i 1953, den tyske pavillon på verdensudstillingen i Bruxelles i 1958, den nye Kaiser Wilhelm Memorial Church i Berlin i 1961, den tyske ambassade i Washington i 1964, den høje parlamentsbygning i Bonn i 1969 og administrationsbygningerne for IBM og Olivetti i Stuttgart og Frankfurt i 1970 er blandt hans vigtigste bygninger.Eiermann var professor ved det arkitektoniske fakultet på det tekniske universitet i Karlsruhe, hvor han drev sin egen tegnestue og også designede adskillige møbler i denne periode. Heriblandt hans arketypiske bordstel i stålrør fra 1953, med hvis minimalistiske konstruktion Eiermann - der kom fra arkitektfaget - fandt den optimale balance mellem brug af materialer og stabilitet. Originalen var designet som et arbejdsbord, der ikke kunne skilles ad, og tjente som grundlag for forskellige videreudviklinger. I 1965 blev der f.eks. skabt en demonterbar version med et decentraliseret, lodret kryds, og senere fulgte en version, der også kan bruges som spisebord, og en lille version til børn, både af producenten Richard Lampert og i bytte med Eiermanns efterkommere.