Et stykke grafit formet som en blyant: lidt kortere end en blyant med træhylster, men dobbelt så tung, behagelig at holde på med en fremragende balance, som den bevarer, selv når den er skrumpet til halv størrelse. Grafikere kender den fulde grafitblyant og har brug for dens helt uigennemsigtige spids til tegning og skravering. I de hårdere graderinger (HB, 2B) er den dog også et perfekt, glat og flydende skriveredskab. Og: Det tunge stykke med den blanke, klare lakoverflade er smigrende for hånden og også for øjet. Den slibes bedst med sandpapir. Hvis du bruger en slibemaskine, skal du være forsigtig: Grafitten falder af i meget fine flager, og blyanten er klar til at skrive og tegne igen efter kun et lille tab af materiale.

Cretacolor er en af de østrigske arvtagere til det berømte tidligere kejserlige og kongelige firma "Koh-I-Noor", der blev grundlagt af Josef Hardtmuth. Firmaet "Koh-I-Noor" blev grundlagt af Josef Hardtmuth. Grafitblyanten kommer fra et af de tidligere Koh-I-Noor-produktionsanlæg i Hirm, Burgenland.

"I blyant - hvis du skulle lave den selv! Forestil dig, at menneskeheden er væk: og du skulle lave en blyant!!! - Magi!)" (Arno Schmidt)

Navnet er forkert: Der er ingen spor af bly i blyanten. Det var kun tilfældet med en forgænger fra det 15. århundrede - Dürer tegnede f.eks. med bly/tin-legerede blyanter. Blyantens historie i ordets moderne betydning begyndte først i det 17. århundrede. Da blev de engelske grafitminer opdaget, og materialet, hvis faste struktur (grafitens gitterlag glider let af hinanden under tryk) prædestinerede det til brug i blyantminer, blev udvundet for første gang. Grafitminer savet ud af et solidt stykke var dog kostbare. Det ændrede sig først, da franskmanden Nicolas Jacques Conté og østrigeren Josef Hardtmuth i slutningen af 1700-tallet udviklede en metode til at fremstille grafitminer ved hjælp af keramik. De blandede grafitstøv med ler og brændte blyet i en ovn, hvorved blyets hårdhed kunne bestemmes af mængden af ler og brændingstiden.

Hårdhedsgraden angives i henhold til de engelske betegnelser - og fra blød til hård - med forkortelserne B (sort), HB (hård-sort), F (fast) og H (hård), hvor B- og H-varianterne desuden differentieres med tal fra 2-9 (jo højere tal, jo blødere eller hårdere er blyet).